Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Søgning

Mickey Gjerris, Gitte Meyer, Geir Tveit, Rune Klingenberg m.fl.
Kød - En antologi
Pris: 249 kr.

Kød er ikke længere en selvfølgelig del af maden, men et debatemne. Dyrevelfærd, klima, økonomi, miljø og sundhed er blot nogle af de områder, hvor kødet dukker op i disse år. Fra at være et eftertragtet og i sig selv uproblematisk element i den daglige kost er kødspisning både i Danmark og mange andre lande i de seneste årtier gradvist blevet et spørgsmål, der skal tages bevidst stilling til. Tendensen synes – i hvert fald i nogle samfundsgrupper – at være, at man ikke længere blot naturligvis spiser kød, men beslutter sig for at være eller ikke at være kødspiser eller for kun at være kødspiser på visse betingelser.

Ofte er kødgryden nok fortsat et samlingspunkt, men den er også udgangspunkt for konflikter, som ikke blot handler om, at den ene foretrækker svin og den anden okse, men for eksempel om hvordan kødet er blevet produceret. Eller om hvorvidt der overhovedet bør være kød i gryden.

Hensigten med denne antologi er ikke at promovere hverken det ene eller det andet synspunkt, men at give stof til eftertanke. En lang række anerkendte fagfolk præsenterer her deres syn på kød. Bogen inddrager således biologiske, historiske, kulturelle, filosofiske, etiske og økonomiske aspekter af kødproduktionen for at belyse forskellige spisevaner og spisevalg og for at beskrive kødets betydning i samfundsdebatten.

KØD giver en kalejdoskopisk præsentation af kødets og kødproduktionens rolle i dagligdag og samfundsliv, med fokus på danske forhold, men uden at glemme, at verden er stor og Danmark et ganske lille land.
pisk præsentation af kødets og kødproduktionens rolle i dagligdag og samfundsliv, med fokus på danske forhold, men uden at glemme, at verden er stor og Danmark et ganske lille land.

Pressen skrev:

"(Kød) kaster et skarpt etisk og antropologisk blik på en indgroet vane og leverer stilfærdige argumenter til en revision ... Det klæder akademikere, når de som i den nye antologi Kød i fællesskab undersøger et emne fra mange forskellige faglige perspektiver." - Weekendavisen 

"Provokerende og spændende bidrag til at forstå og forholde os til vores omgivende verden og til en debat, som vi i vores sammensatte rolle af forbrugere, borgere og dyrelæger også må betragte os som en del af" -  Dansk Veterinær Tidsskrift



Udgivelsesår: 2012 - ISBN: 9788779734975 - 316 sider - Omslag Malene Henssel

Læs mere om Mickey  Gjerris
Læs mere om Gitte  Meyer
Læs mere om Geir Tveit
Læs mere om Rune  Klingenberg
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side