Viktor Ulvdal var i årevis en højtrespekteret læge, og en kærlig og beskyttende far for sønnen Emil, hvis mor forsvandt, da Emil var syv. Nu er faren 85 år og stadig i glimrende form. Indtil han en dag får en blodprop, som sender ham ud på en strabadserende færd mod livets ende. Langsom bedring afløses af pludselige tilbagefald.
Fra at have været en kærlig far og bedstefar bliver Viktor Ulvdal en skrantende og skrøbelig mand som er mere og mere afhængig af andre.

Høj alder akkompagneret af nye blodpropper, nyresvigt og angst sikrer ikke Viktor en plejehjemsplads. Han sendes frem og tilbage mellem hospital, korttidspladser og en stadig mere uhåndterbar hverdag i et stort og tomt hus. Alderdommen tager alt, lidt efter lidt. Sygdommen forandrer Viktors Ulvdals personlighed. Den elskelige mand bliver uberegnelig og ilter. Han kæmper for værdigheden, føler sig ikke færdig med livet og vil ikke gå døden i møde med stoisk ro.

Midt i denne kamp mod det uafvendelige står Emil, med sorgen over at se faren forvitre, og den fortvivlelse og magtesløshed han oplever som pårørende til en gammel mand, der nægter at dø.

Pressen skrev:

"Romanen diskuterer, om den 'kontrakt' , vi har indgået med det offentlige i en velfærdsstat, egentlig kan holde. (...) Frobenius kommer godt rundt i kanterne . Han er tydelig uden at give entydige svar."  4 hjerter fra May Schack, Politiken.