Forside
Skønlitteratur
Kultur og debat
Bøger på vej
Forfatterne
Indkøbskurv ()
Presse
Om forlaget
Kontakt



 


Tiderne Skifter
Læderstræde 5, 1. sal
1201 København K

pr@tiderneskifter.dk

CVR-nummer: 58 20 01 15
P-nummer: 1021399368




Betalingen er autoriseret med FRIbetalings certificerede betalingsgateway
Søgning

Ane Riel
Harpiks
Roman
Pris: 289 kr.

Det skorter ikke på kærlighed hos familien Haarder, der lever et fredfyldt liv mellem granerne på en lille ø kaldet Hovedet. Men hvad gør man, når man er et følsomt menneske, som gang på gang mister og til sidst ikke kan bære at miste mere?


Måske flygter man fra det hele. Eller måske vælger man at slå sin mor ihjel. At melde sit barn dødt. At lade sin kone miste livet. At drukne sig selv i ting, som man nægter at slippe. Måske.
Og hvad gør et elsket barn, der vokser op i en verden på hovedet – hvor de gode er onde, hvor det rigtige er forkert, hvor mørket er lyst, og de døde er i live? Et barn, som ikke må fortælle noget, ikke tale med nogen. Et barn, der holdes skjult for verden?
Og hvad gør verden?

HARPIKS er en fortælling om kærlighed mellem mennesker, om loyalitet og omsorg. Men det er også en gysende beretning om angst for at miste, om fastholdelse, splittelse og paranoia – og om utilsigtet ondskab.
Romanen er Ane Riels anden roman. Hun debuterede i 2013 med Slagteren i Liseleje, som blev kåret som "Årets bedste danske krimi/spændingsdebut" af Det Danske Kriminalakademi og trykt i mange oplag. Slagteren i Liseleje var en af DRs tre sommerlydbøger i 2014. Den er solgt til udgivelse i Tyskland.

Udvalgte anmeldercitater:


"Fremragende. Ane Riel rykker en liga op ... En bemærkelsesværdig roman, besættende og skøn i al sin gru. En af de danske romaner, jeg har læst med størst fornøjelse længe."
– Weekendavisen

"Lever i den grad op til debuten. Ane Riel er smukt solidarisk med sine personer, selv når de udvikler sig mere og mere sindssygt, uhyggeligt og farligt."
– Politiken   ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

"Et suverænt vellykket værk. Riel har gjort det igen – skrevet en roman, hvor man fra første side er tryllebundet og indfanget. Hun formår at gøre det mest groteske og til tider ulykkelige scenarie til en både rørende og logisk begivenhed. Det litterære sprog er mættet med finurligheder og morsomheder."
– Litteratursiden

”Ane Riel, der romandebuterede i 2013 med den ualmindeligt veldrejede ’Slagteren i Liseleje’, har gjort det igen! Skrevet en roman, hvor man fra første side er tryllebundet og indfanget”                                                                                               - Ugeavisen Tistrup-Ølgod

"Ane Riel formår at skrive og spille på alle tangenter. Hendes sprog er stilrent og skarpt på den skæve måde, hendes figurer er flertydige og farverige, hendes fortælling er fængende, tonen er melankolsk, melodisk og mesterligt mærkelig, og hun får det hele samlet i et lille intenst univers, hvor der ikke gives nogen endegyldige svar og konklusioner, men hvor fortolkninger og rygmarvsmeninger udfordres. ... Spækket med humor og livskraft. ... Harpiks er en lille stor roman."
- Berlingske, ★★★★★

"En lille, tæt og vellykket roman."
- Jyllandsposten,   ★★★★

"Sublimt. Ufattelig grusom og alligevel så smuk på sin helt egen præmis.
Personportrætterne er bundsolide og meget levende.  Riel evner at få selv de mest grufulde handlinger til at ligne en kærlighedserklæring."
– Bognorden.dk,    ♥  ♥  ♥  ♥  ♥

"Noget af det mest nærværende og givende jeg har læst i meget, meget lang tid. Harpiks er en vanvittig og grotesk fortælling. På den fede måde. På den virkelig, virkelig fede måde.  Med Ane Riel har jeg fået endnu en yndlingsforfatter."
 – Bforbog.dk,   ★★★★★

"Et pletskud. Det er en pragtfuld roman. Læs den, læs den!
Jeg har længe ikke læst noget bedre end dette."
 – God-bog.dk

 

Læs et uddrag her:


 



Udgivelsesår: 2015 - ISBN: 9788779737624 - 256 sider - udgivelsesdato: 08.10.15 - omslag: Mikkel Henssel

Læs mere om Ane Riel
Tilbage til forrige side
Læg i indkøbskurv





Til toptil forsidenTil forrige side